Egnen : Quercy...

Historie:
Næsten 2000 års begivenheder har givet Cahors talrige vidnesbyrd om historie og kultur.

I den gallo-romanske periode var Cahors, som da hed Divona, et vigtigt handelsmæssigt og kulturelt centrum, hvor de romerske veje krydsedes. De mange spor, som endnu i dag er synlige, vidner om denne epoke (den romerske bro, ruinerne af det romerske teater, akvædukten, badene)

Fra det 13. århundrede genvandt Cahors sin velstand, takket være handel og indvandring af talrige bankierer fra Lombardiet, som gjorde byen til et af de vigtigste finanscentrer i kristenheden.

I 1308 begyndte opførelsen af den berømte Pont Valentré, som nu er på UNESCO´s liste over verdens kulturværdier. Den blev først fuldført i anden halvdel af det 14. århundrede.

I 1314 blev Jacques Duèze, som var født i Cahors, valgt til pave under navnet Jean d. 22. Foruden at bringe munke til Chartreux og importere Cahors vin til Avignon, stod Jean d. 22. bag grundlæggelsen af et universitet. Dette kappedes snart med universitetet i Toulouse og gjorde Cahors til en højt intellektuel by.

Efter 100-årskrigen, hvorom visse militære bygninger endnu vidner, bragte renæssancen opblomstring og forskønnelse til Cahors, såvel inden for kunsten (Clément Marot, Olivier de Magny, Hugues Salel, Feneton), som inden for arkitekturen (Domkirkens klostergård) til trods for tilbagegang og lukning af universitetet i 1751.

I det 19. århundrede voksede Cahors uden for murene. Der åbnedes store trafikårer og opførtes talrige bygningsværker (Justitspaladset, Rådhuset, teater, bibliotek, banegård)

I dag er Cahors, uden at fornægte sin historie, et vigtigt trafikcentrum (lufthavn, motorvej A20, jernbanelinjer)

Kilde: Cahors, Une jeune ville de 2000 ans de Alexandre Marchel